Den 30. januar, så jeg et opslag på LinkedIn af Maj Kær. Maj er mor til 14 årig Victor som i begyndelse af året mistede livet til en aggressiv meningitis. Victor havde et ønske i hans liv - at hjælpe andre. Det gjorde han så meget, for han var så empatisk en sjæl og gjorde så stort indtryk på mange mennesker i livet. I døden valgte familien, at skabe mening i det meningsløse. Ære hans ønske i livet og donere hans organer, noget som Victor havde ytret. Maj havde til indslaget lagt et billede op, hvor hun lå i hospitalssengen hos Victor. Den der afsked, som ikke til at bære. Jeg blev ramt af Maj & Victors historie og ikke mindst billedet - som fortalte det hele. Skæbnen ville at jeg faktisk lige var på det sted i min "Buster" historie, hvor Buster dør og de skal til at sige farvel til ham. Så jeg blev inspireret af Maj's billede og jeg valgte at tegne forældrene i sengen og sige farvel til deres afdøde søn.
Jeg fortsatte med at tegne i den stil og fik på fire sider, vist fra afsked til begravelsen.
Nogle gange så sker der ting, som måske ikke bare er tilfældigheder? At historien om Victor dukker op ligenu, hvor jeg er det sted i min historie? At Victor bliver erklæret død, på samme dato, som Buster døde? At lige da jeg tegner scenen, hvor faren, bryder sammen foran Busters tomme værelse, ser jeg dagen efter at Maj, forvandler Victors værelse, til hendes nye yndling sted i huset. Jeg tog kontakt til Maj og sendte hende tegningen og skrev, hvor berørt jeg blev af hendes opslag med Victor og vi aftalte at mødes.
Jeg må sige, jeg blev blæst bagom. Hvis det ikke var, at jeg allerede havde åbnet op, for den lidt mere spirituelle tilgang til livet, her de sidste 3-4 år - så må jeg sige at de blev i den grad åbnet op nu. Victor vidste at hans tid på jorden ikke ville blive så lang, det er lidt vildt at en dreng på 14 tænker sådan. Men på en eller anden måde, havde en fornemmelse af det. Victor må have været en gammel sjæl, der er bevidst om flere dimensioner af livet. Kort tid efter Victors død, så har han sendt tegn på at han har det godt, der hvor han er.
I Victors værelse, hænger der et maleri - et portræt af Victor, hvor han på billedet kun er 5-6 år gammel, omringet af superhelt, står denne dreng, med nøgen overkrop og flexer hans armmuskler. På skulderen sidder en lille Betty Boop og smiler - Maj siger at Victor var pigernes ven - på brystet af drengen er der "tatoveret" skriften Mama's boy og så er der en stor knust hjertet på brystet af drengen. Jeg studsede over det her hjerte, fordi maleriet var malet for en del år siden - så hvorfor det knuste hjerte, dengang? Og nu står jeg her med hans mor, som har et knust hjerte.
Maj har lavet en mindeside på Instagram til Victor, og en side på facebook, som jeg kan anbefale at kigge forbi. Jeg synes Maj er sej - den måde hun håndterer hendes store sorg på - det kræver styrke - en kæmpe styrke - og ikke mindst tid, til at rumme det tab, som har ramt dem.
Stor tak til Maj, for at tage imod mig, hvor vi kunne udveksle sorgens voldsomme natur, men også mindes. Victor er nu på en måde også blevet en del af Buster historien.
Victor døde af en aggressiv Meningitis.
Æret være hans minde.
