top of page
Foredraget “BUSTER”
Om at miste – og om at tegne sig ud af en sorg...

I 2013 stod jeg pludselig der og så, hvordan de desperat prøvede at få liv i min 5 dage gamle søn igen. Rummet blev mere og mere desperate med at finde en løsning der kunne redde hans liv. Jeg stod stivnet og kunne ikke gå ud - jeg havde brug for at se, at det lykkedes. Jeg husker ikke så meget, dog husker jeg, at jeg sagde til mig selv “Jeg står her og ser min søn dø foran mine øjne og jeg kan ikke mærke noget - jeg må være en F* psykopat!” Efter 45 min hentede Busters mor mig, hvor vi stod derefter stod ude på gangen og holdt om hinanden. Kort tid efter kom lægen ud og sagde at de ikke kunne gøre mere.


Den rejse fortæller jeg om, i mit foredrag. Det handler ikke KUN om død og sorg, men i den grad også, om at finde meningen igen i livet. Der er masse af Håb og taknemlighed i min fortælling. For jeg fandt tilbage efter at miste både min far, min søn og ikke mindst også skilsmisse og en stresssygemelding.


Jeg er taknemlig for at jeg som tegneserieskaber, har kunne sætte billeder på det jeg manglede ord for. Jeg havde i 7 år gemt min sorg væk, fordi jeg ikke vidste bedre. Jeg fik tilbudt hjælp, men tog ikke imod. Jeg troede jeg var oppe på hesten igen men jeg tog så grueligt fejl. Det var først under corona nedlukningen i 2020, jeg fik taget fat i sorgen, hvor jeg via nogle tegninger pludselig sad og græd. Det blev starten på en rejse, hvor jeg tegnede og skrev de næste 5 år på min graphic novel “Buster”. 
I 2025 blev “Buster” udgivet af forlaget Eksistensen og vandt efterfølgende Claus Deleuran prisen “Buster” prisen i kategorien “Bedste danske tegneserie 2025”. “Buster” blev efterfølgende også nomineret i samme kategori til Ping Prisen.

Tematikker:
• SORG (det må vi gerne tale mere om)
• At finde en mening i det meningsløse
• Far-søn-relationer (Mange fædre, kommer nogle gange til kort)
• Religion, tro og det spirituelle. (Er vi blevet religionsforskrækket?)
Mit fokus på det tabubelagte udspringer af egne oplevelser omkring reaktionerne på mit arbejde med ”Buster”.
Disse reaktioner synes jeg er ærgerlige – og vi skal have disse vigtige emner frem i lyset. 

 

Målgrupper:

Sorggrupper

Fædregrupper

Personalegrupper: Læger, sygeplejersker, jordemødre, præster - ja alle som på en eller anden måde beskæftige sig med sorgen.

Kunsten og kreativiteten som healer

Biblioteker

 

Pris og varighed:

Foredrag, 1 time + 30-45 min. til pause, spørgsmål, refleksioner og samtale:

Pris kr. 5.000,- (afhængig af arrangementets størrelse) + transport.

Foredragsholder:

Rasmus Julius, 57 år, tegneserieskaber, underviser og ikke mindst far.

Booking: raj@rasmusjulius.dk - tlf. 40 627 807

Læs også om min proces på min blog

040_edited.jpg

Anbefalinger/kommentarer fra foredraget:

 


”En rørende og ærlig bog fra en far, der har mistet sin søn. De mange konkrete hverdagseksempler kan give tydelig identifikation for mænd (mennesker) i samme situation og forhåbentlig nedbryde tabuer og misforståelser som forældre, der har mistet, tynges af i mødet med omverdenen efter deres tab. ”


(Psykoterapeut og sorggruppeleder, Esbjerg)

 


”Mange sørgende forældre vil formentlig kunne genkende sig i historien om Buster, og bogen hjælper med at anerkende tabet af et barn, både for forældrene, men forhåbentlig også over for deres pårørende. Pårørende vil desuden få et indblik i de sørgende forældres virkelighed, som forældrene ofte selv kan have vanskeligt ved at sætte ord på.”


(Psykoterapeut og sorggruppeleder, Odense)

 


”Foredraget fra Rasmus var ærligt og kontaktfuldt. Jeg oplevede, at informationen blev tilpasset mine kolleger og jer som professionel målgruppe – og jeg blev både berørt og beriget. ”


(Psykoterapeut og sorggruppeleder, Odense)

 


”Buster og Sorgen - et særligt foredrag
Rasmus Julius er en tegner, som formidler livet på mangfoldig vis - han tegner professionelt overalt, hvor han færdes. Det at tegne har Rasmus brugt til at arbejde med sorgen efter Buster. Buster er hans søn som døde meget tidligt. Udover at vise tegninger om Busters korte liv fortæller Rasmus i sit foredrag om Buster og Sorgen og om de forskellige faser og tanker hans søn har givet ham. Foredraget lukker op for at give sorgen ord og som tilhører får man lyst til at deltage i samtalen om sorgens væsen og egne erfaringer.


Rasmus fortæller også hvor vigtigt relationen mellem far og søn er.
Foredraget er spændende at se og lytte til, men det lukker også op for at tale om sorg, som er en del af livet.
Jeg har oplevet Rasmus foredrag flere gange og det har givet mange refleksioner hos mig og de øvrige tilhørere.
Foredraget kan jeg anbefale til alle der arbejder med mennesker og sorg.”


Alice Faber - tegner & konsulent - alicegfaber@gmail.com
Juni 2023

069_edited.jpg
067mindre.jpg

Foredragsholder med en personlig fortælling om at finde vej gennem sorgen

Leder du efter en foredragsholder, der kan sætte ord på det, som mange har svært ved at tale om?

Mit foredrag tager udgangspunkt i den prisvindende graphic novel Buster, men det handler om langt mere end en bog. Det handler om sorg, håb og om langsomt at finde tilbage til livet, når det utænkelige er sket. Som tegneserieskaber oplevede jeg, at billeder kunne udtrykke følelser, som ord ikke slog til overfor. Derfor blev tegning ikke bare mit arbejde – den blev også den måde, jeg fandt vej gennem min egen sorg.

Foredraget er personligt, ærligt og nærværende, men også fyldt med humor, varme og refleksion. Selvom fortællingen udspringer af tabet af min søn, handler den i lige så høj grad om livet bagefter. Om sorgbearbejdelse, om at finde mening i det meningsløse, om fædre og følelser, om kreativitet som en vej gennem mørket og om de eksistentielle spørgsmål, der opstår, når livet slår revner. Midt i det hele er der også plads til håb, taknemmelighed og de små øjeblikke, hvor livet langsomt vender tilbage.

Foredraget bliver brugt af biblioteker, kirker, sorggrupper, fædregrupper og fagpersoner, der arbejder med mennesker i krise eller sorg. Samtidig oplever mange virksomheder og organisationer, at foredraget åbner for vigtige samtaler om mental trivsel, livskriser og om, hvordan vi bliver bedre til at møde mennesker, der har mistet.

Som professionel tegneserieskaber har jeg hele livet fortalt historier med streger. Under arbejdet med Buster opdagede jeg, at tegningerne kunne noget andet end blot at illustrere. De blev et sprog for følelser, som var svære at sætte ord på, og netop den erfaring er blevet en central del af foredraget. Mange fortæller bagefter, at billederne gør det lettere at tale om emner, som ellers kan føles næsten umulige.

Mit mål er ikke at fortælle mennesker, hvordan de skal sørge. Mit mål er at skabe et rum, hvor vi tør tale om det, der gør os til mennesker. Derfor er der altid god tid til spørgsmål, refleksion og samtale efter foredraget, og ofte er det netop her, nogle af de vigtigste øjeblikke opstår.

Ønsker du en foredragsholder, der kombinerer personlig erfaring, prisvindende historiefortælling og kreativ formidling, er du velkommen til at kontakte mig. Foredraget varer cirka en time efterfulgt af dialog og kan tilpasses både små og store arrangementer.

bottom of page