Søg
  • Rasmus Julius

Uge 1 på Viborg Animationsskole

"Hvorfor skal du på skole og lære at tegne? Du kan da tegne?" - den har jeg fået et par gange, når jeg fortæller, hvad jeg skal de næste 16 uger. Men fordi jeg gerne vil have at "Buster" historien bliver den bedste udgave af sig selv, så føler jeg lidt, at jeg mangler lidt teoretisk viden og teknik. Jeg er selvlært - så jeg kan altid bruge nogle gode tips af andre, som har en anden tilgangsvinkel end hvad jeg har. *Illustrator kurset på Viborg Animationsskole.


Så her i første uge har vi om Perspektivtegning. En disciplin, som jeg ikke nødvendigvis har problemer med, men den teoretiske viden omkring dette er altid godt at vide. Peter Meldgaard, vores lære i den her uge, gik det dejligt slavisk igennem, så alle kan være med. Så selvom den gamle tegner her har tegnet perspektiv i mange år, så var der alligevel nogle gode nye vinkler der dukkede op :-)












Næste øvelse er nok den øvelse, som var en stor "Aha" oplevelse for mig. Når jeg tegne tegneserie, så har jeg ok styr på hvordan figurende skal se ud og hvad de skal udtrykke. Men så snart jeg skal til at tegne det miljø, som figuren bevæger sig rundt i, så begynder jeg at famle rundt. Jeg har ikke rigtig lavet en plan på, hvordan omgivelserne, sådan rigtig skal se ud, eller hvilke ting der skal med i tegningen. Så det at vi tegner en plantegning over rummet og de ting som rummet skal indeholde, er virkelig en god måde at få styr på, hvordan baggrundsmiljøet skal tegnes. Hvorfor har jeg ikke tænkt på det før? Så er det lige pludselig meget nemmere at tegne en scene, hvor man får det hele med.






Næste øvelse er "Panorama View" - altså vi tegner 360 grader rundt. En øvelse jeg ikke helt fattede en bønne af til begynd med. Hvorfor skal vi tegne det, når vi "kun" kan se max 180 grader, når vi kigger fremad og derved kun giver mening at tegne lige præcis det. Ja svaret er - ved at tegne 360 grader, så har du en plan over det område, du bevæger dig rundt i og derved hurtig kan få et overblik på at tegne den helt perfekte udsnit af din historie. That Make sense!

Og her er så mit udsnit af panorama tegningen.


Næste sjove opgave var at tegne det værelse, som vi gerne vil have, hvis vi gik på Hogwarts. Og jeg fik sammen med @rosaleunbach et værelse tildelt hos Hufflepuff. Den fik fuld smadder. Der skulle både være hems, runde vægge, loftet op i kip og et rundt vindue. FEDT! syntes vi - indtil vi så skal til at tegne rummet i 5 punkt perspektiv. Dvs. fra hvor vi vil sidde i rummet og så en slags fiskeøje perspektiv tegne der vi "ser". Puha....


Nå men først plantegning...

Så en oversigt og skitse på inventaren...

og til sidst, selve 5-punkt perspektiv skitsen... det der runde vindue, Damn!!


Jeg sidder her efter den første uge og smiler. Tænk at en gammel tegner som mig, har fået så meget ud af den første uge. Man bliver aldrig for gammel til at lære noget nyt. Det kan godt være jeg er ældre og måske mere erfaren end de underviser jeg har de næste mange uger, men hvor jeg har specialiseret mig i at tegne på den ene måde, har de så specialiseret sig i en anden måde at tegne på og det er fedt. Så jeg glæder mig allerede, til de næste 15 uger. Tak til @petermeldgaard for en rigtig fed og god uge. Jeg er allerede gået i gang med at bruge de teknikker, jeg har lært af Peter. Tak!


99 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle