Søg
  • Rasmus Julius

Jeg er Ensom

Opdateret: 24. jun.


Nu hiver jeg lige et tabu op af hatten...

“Jeg er ensom”. Hvorfor dukker den sætning, hele tiden op i mit hovede? Jeg har gang i så mange ting og møder så mange spændende mennesker. Hvordan kan jeg være ensom??? Jeg føler mig ensom og forstår det ikke.

Jeg har længe gået rundt og ikke rigtig været glad. Jeg kunne mærke det sidst jeg var på kursus hos Ressourcedetektiven. Jeg lukkede ikke rigtig op, som jeg plejede. Jeg kunne simpelthen ikke og jeg anede ikke hvorfor.


Forleden lyttede jeg så, til en gammel plade, Eels “Beautiful freak". Jeg har lyttet til den plade mange gange før, men aldrig rigtig lyttet til teksten. Men denne gang gjorde jeg det og det satte noget i gang i mig. Jeg nåede til sidste sang på pladen “Manchild” - så begyndte jeg at græde - jeg kunne ikke stoppe igen. Teksten ramte lige den knude som hedder: “Jeg er ensom og jeg føler mig fortabt”.

Teksten er faktisk en break up sang. Men for mig satte den ord på mine følelse af ensomhed.


Følelsen af at være der, for den man holder af og gribe dem, når de har brug for det.


Men “glemt” når man selv har brug for at blive grebet. Faktisk er det svært for mig, at bede om hjælp, fordi jeg ikke altid selv ved, hvornår jeg har brug for hjælp.


Derfor bliver det hele lidt “Ensomt”.

Jeg er frivilIig hos Selvhjælp Sydvest, hvor vi har nogle fantastiske børn, med i "Når børn blomstrer" . Vi starter altid med et "humørbarometer", hvor vi på tavlen har karakterskalaen "1-10", hvor ti er top karakter for, hvordan man har det ligenu. Forleden havde jeg for første gang, ikke lyst til at gå op til tavlen og skrive mit humørtal, jeg ville ikke begynde at forklare mig, hvorfor jeg var trist. Sjovt nok udviklede dagen sig, til nogle rigtige sjove timer med børnene. Som om klovnen kom op i mig, for at skjule hvordan jeg faktisk havde det. Det er jo næsten en klassiker. Klovnen der græder under masken. Jeg har grædt en del efterfølgende. Tænker jeg har fået fat i en knude, som er ved at blive løsnet lidt - en knude som jeg har haft, siden mine teenage årene, hvor jeg har været "klovnen" - og fortsatte det, i mit voksne liv - tegne vittighedstegninger og være sjov. Det hele hænger nok sammen med mit "Pleaser-gen". Hvor jeg bruger meget energi på at blive "tilvalgt" - og angsten for at blive "Fravalgt". Jeg kunne se mig selv, i de børn, som vi har i vores selvhjælps gruppen - den der usikkerhed og "Ensomheden" lyser jo ud af dem og det ramte mig, som et lyn fra en klar himmel. Det var lige sådan jeg havde det dengang og som jeg stadig kæmper med, i mit voksen liv. Den satans selvværd.


Jeg føler mig stadig ensom - men det er noget jeg er begyndt at tage fat på. Jeg skal lære at stole på mig selv og frigøre mig fra, angsten at blive "valgt fra".


Og til alle mine venner, familie og dem der holder af mig, så er det ikke jer, der har svigtet - men mig der har svigtet mig.


Knus Rasmus



315 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Sikke et år