Hvordan er det at miste sit barn? At miste alt det, som giver livet mening. Jeg har i mange år gået med den her tegneserie i maven, om det at miste sit barn. Jeg mistede min søn, Buster, i 2013 og jeg har mere eller mindre haft en sorg i kroppen, som jeg ikke har fået bearbejdet ordentligt. Jeg har bare prøvet at komme tilbage til mit "normale" liv igen, med masser af arbejde og tusinde andre aktiviteter. På en eller andet måde har det bare sløret mit sind og narret mig til at tro, at jeg bare kan fortsætte som før. Men nej - pludselig kom den her Corona, som lige fik en til at stoppe op og kigge sig i spejlet og stille det vigtige spørgsmål - hvad vil du med dit liv? Hvor er du på vej hen?
Skæbnen ville så, at jeg tilfældigvis havde tilmeldt mig et arrangement som Hjørring Bibliotek havde arrangeret, som hed "Tegneserie Maraton". Et koncept som plejede at blive afholdt på selve biblioteket, men pga. Coronaen, så havde man lavet det som et online event. Så vi var en god håndfuld tegnere som skulle i 8 timer, skabe 8 sider tegneserie, hvor man nåede at skrive en historie, skitserer siderne og til sidst rentegne det hele. For at ingen kunne snyde og forberedt en historie, blev der udtrukket 2 ord lige når uret starter. I år var ordene: "Hjemsendt" og "Medfølelse" som skulle indgå i historien. Sjovt koncept - hvor man virkelig blev presset til det yderste. Så jeg vidste at hvis jeg skulle kunne skrive en historie der holder, så måtte det være noget fra mit liv - og stregen skal være simpel og nem - det samme skal farvelægningen. Pludselig skete der noget og historien om "Buster" flød bare ud af min pen. Jeg kunne mærke hvordan følelserne bare væltede frem, når jeg tegnede den ene rude efter den anden. Jeg måtte et par gange lige skubbe mig væk fra tegnebordet og lige lade tårerne trille. Jeg havde åbnet for noget stort - min egen terapi og sorgbehandling. Og det bedste af det hele - jeg kan fortælle hele verden, hvordan jeg har det og samtidig hjælpe mig selv. Jeg kunne fortælle så meget med 8 sider, kom selv bag på mig. Hvad kan jeg så ikke fortælle med 200 sider?... så det her er starten på en meget stor rejse - en rejse helt ind i hjertet og tilbage igen.
Comments