Jeg er så taknemlig og glad. Det er for mig et kæmpe skulderklap at modtage arbejdslegater fra henholdsvis Tegneserieskaberne og Tegnerne af 1919 til min "Buster" historie. Det betyder meget for mig, selvom med glæden også kommer en vanvittig præstationsangst - "tænk hvis jeg fucker den her vigtige historie op". Tænk hvis jeg falder igennem - jeg er jo kendt som ham, som laver de her sjove små Ø-kuller historier. Nu står jeg her med en historie, der indtil videre har ændret næsten alt i mit liv og skal nu fortolke den, så den går lige ind i hjertet og rør ved noget. Åh Gud, jeg håber at jeg bliver klar og klædt grundigt, på til at tegne den historie lige præcis som den fortjener at blive tegnet.
Hvor er jeg nu?
Jeg har indtil videre brugt 6 mdr med at skitse og skrive grundhistorien på knap 200 sider. Så har jeg endvidere brugt 11 mdr., hvor jeg har prøvet at dygtiggøre mig med f.eks. en 16 ugers illustrations kursus på Viborg Animationsskolen i begyndelsen af året. Afmonteret alt det jeg har lært i løbet af livet og så start helt forfra. Desuden taget til en masse udstillinger og tegne messer, som var muligt her i Covid19 tiden. Suget til mig af alt muligt - lade mig inspirere af mine professionelle kollegaer og også af dem, som stadig er grøn, men har den der lette, lidt naive tilgang til tingene. Alt det har fyldt mig den sidste stykke tid og jeg kan mærke, at jeg er ved at være klar til næste skridt med min historie. At der kommer lidt støtte gør, at jeg bedre kan afsætte tid til at sætte mig ned og arbejde med Buster.
En stor tak til alle jer, som støtter mig og har tilkendegivet, at I glæder jer til den færdige historie bliver udgivet og jeg håber at jeg ikke kommer til at skuffer jer... og endnu værre, at skuffe mig selv.
