I dag har jeg besluttet at historien skal have et "Break". Jeg vil i historien, finde en vej ud af sorgen, ligesom jeg selv har fundet den projektet her. Det at finde sig selv og meningen med med det hele.
At det var en masse tilfældigheder der skulle til, for at finde mig selv, havde jeg aldrig forestillet mig. Sådan en "tilfældighed" på livets vej, kan være lige det, der får brikkerne til at falde på plads.
Så her er det, hvorfor drengen kommer ind i billedet, som tilfældigvis dukker op. Drengen viser ham ubevidst, at det at have mistet, kan have mange ansigter. I dette tilfælde er det en dreng, som ikke har kontakt med sin far. Derfor ryger han med det samme over i en forsvars stilling, når han bliver konfronteret. Der opstår en akavet situation, der får hovedpersonen, til at vise sig "sårbar" og forlegen. Drengen bløde op, og fortæller lidt mere om sig selv. Så jeg lege med tanken, at drengen skal være den her "tilfædlighed" - "englen" som viser vejen.
Drengen vise ham, at der er flere, der har det svært i livet og med det, finde ud af, at ved at hjælpe andre i en svær situation, hjælper han også sig selv.
Opmerkingen