4 år efter Busters død, blev vi skilt. Det var ikke helt nemt, for os begge, men vi har alligevel formået at forblive gode venner og snakker stadig godt sammen. Men jeg opdagede i processen med tegneserien her, at vi aldrig rigtig havde snakket om, hvad der gik galt. Så da jeg i dag, begyndte at tegne disse sider, begyndte jeg at bebrejde mig selv. Bebrejde mig for, ikke at have givet hende den plads hun havde behov for i vores forhold, at jeg fyldte for meget. Jeg var jo den udadvendte, hvor hun mere var den indadvendte. Så jeg blev helt ked af det - at det faktisk måske var min skyld, at hun ikke var lykkelig. Så Jeg spurgte hende, hvordan hendes vinkel var. Igen faldt der en masse ting på plads. Der blev sat ord på noget, som jeg faktisk inderst inde godt vidste. Alle vores kompromisser i vores 23 års ægteskab, havde slidt os op. Man kan ikke sige at Buster's død, alene var grunden til at vi gik fra hinanden. Jeg ville f.eks. gerne være åben om, hvad der skete for os og hun ville helst holde det i familien. Hans død gjorde det bare tydeligt, hvor forskellige vi var. Så det var ikke nogens skyld, at det ikke gik til sidst - det var næsten uundgåeligt.
I dag er jeg igen, kommet et skridt nærmere, at finde mig selv igen. Tak.
Comments