Jeg er blevet tatoveret! Midt i processen med tegneserien om Buster, dukkede der en tegning op i mit hoved, som beskriver, hvor jeg er henne i mit liv - og hvor jeg skal hen.
Buster har åbnet mit vindue til mit hjerte - så jeg ser tingene meget mere klar. Som om jeg har fået et "tredje" øje. Den har måske altid været der, men jeg har ikke brugt den før nu. I det andet vindue, stikker der en gren ud - jeg er som et stor træ - jeg fylder meget, men jeg er også solid og standfast. På grenen hænger der et æble. Min store søn, Nikolaus, som ikke falder særligt langt fra stammen. Han er blevet en ung mand, med et reflekterende syn på livet, der får mig til at blive helt varmt om hjertet. Et stort menneske, som kommer til gøre meget godt her i livet. Stjernen "G" for Gunnar - min egen far, som jeg mistede en måned før jeg mistede Buster. Ham savner jeg også - han var mit store træ, som fyldte meget, men fik os alligevel til at vokse, til dem vi er. Jeg skal være fyrtårnet! Jeg skal hjælpe andre, for at hjælpe mig selv. Bruge mine evner til at vise vej, for dem, som er faret vild i tågen. Rosen - Martyren - Busters døde ikke forgæves - hans død åbnede op for ting hos mig. Rosen er også kærligheden - den er smuk og har også torne.
Savnet og sorgen kan fylde meget nogle gange. Som et rum, som har været lukket for længe, så der kommer mug på væggene og det hele lugter hengemt. Så dørene og vinduerne skal åbnes og der skal frisk luft ind - der skal simpelthen luftes ud.
Det er sådan jeg har det med min sorg, som har været indelukket i 7 år. At fortælle historien her, er som at have fået åbnet alle vinduer og en frisk ny brise kommer ind. Jeg kan trække vejret dybt igen, uden at blive dårlig... det er en rar fornemmelse og gør mig let om hjertet
