top of page
Søg
Forfatters billedeRasmus Julius

01.11.2020 - "Buster" dagbog

Kort efter Buster døde så skulle han begraves og her røg vi med det samme over på "praktik-mode". Der var en masse som skulle arrangeres. Præsten, kisten, blomster, graven osv. Bedemanden ordnede selvfølgelig en del af det. Men der skulle alligevel tages nogle beslutninger. I stedet for at tage nogle beslutninger, på hans start på livet som verdensborger, såsom hvilke vuggestue eller børnehave han skulle gå i - blev det så til beslutninger om hans endelige i stedet. Hvor skulle han ligge og hvilke type kiste, han skulle ligge i. En total uvirkelig fornemmelse. Lidt som en dårlig drøm, som man ikke kan vågne op fra - man kan ikke vågne op fordi det nu var virkeligheden for os. Sjovt nok var der flere ting under forberedelsen og begravelsen, som virker lidt utydelig og sløret - om det er hjernen det lukker af, det ved jeg ikke - men der er så også nogle glimt, som står tydeligt og klar. At hele Nikolaus' klasse deltog i begravelsen af hans lillebror, var noget jeg husker ret tydeligt. Husker også at kirken virkede fyldt og sidst men ikke mindst Nanna Lüders sang "Buster", som blev spillet, mens vi gik ud med kisten. Navnet Buster, var inspireret af filmen "Buster" så for os, var sangen synonym, med vores "Buster". Jeg har ikke kunne høre sangen siden.


44 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Comments


bottom of page