Søg
  • Rasmus Julius

Uge 3 på Viborg Animationsskolen

Opdateret: mar. 9

Så er der "Poster Design" på programmet. Klara Graah var denne uges lære. Dvs. Vi oprindeligt skulle have Louise Rosenkrands, men hun var blevet forhindret. Så glade Klara sprang til. Det som Klara og for den sags skyld Louise arbejder med grafisk, er rimelig langt fra det jeg selv går og laver, så jeg var lidt spændt på hvad jeg blev sat til af opgaver og om jeg kunne løse det tilfredsstillende.


Dag. 1 - Nå men sørme om vi ikke lagde hårdt ud med at klippe tilfældige forme ud af noget sort karton, som derefter skulle limes på et hvidt ark. Vi fik at vide at ALT skulle bruges - også det der som blev til overs, når man klippede vores tilfældige figurer ud. Jeg var ellers ved at hælde det ned i skraldespanden, men nej nej - "Der er nogle spændende former der, og der og der..." sagde Klara - okay - så må jeg jo hellere gemmer jeg dem.

Klara kom forbi mit bord, helt begejstret og spurgte om det ikke var fedt? Mig med et halvt mumlende på sønderjysk: "Det var ik liie naue som rigtig gav mæ naue". Der fik jeg da lige ødelagt den stemning - mig sure gamle mand :-D

Men sandheden var faktisk, at det gav mig noget - så undskyld Klara :-)


Dag 2. I dag var det igen papir klip - dvs. vi skulle bruge alt det der blev tilovers. Det hele blev smidt ned i en kasse, som vi alle måtte tage fra. MEN - denne gang måtte vi så lige tilføje nogle farvede stykke udklip. Og med vores klip, skulle vi herefter danne et ord, som vi selv måtte vælge ud fra en tekst. Kan du gætte hvilke ord jeg brugte?


Dag 3. I dag så skulle vi arbejde digitalt. Det vil sige at hver af os fik som hjemmeopgave at kreere bogstaver med hver vores forbogstav i navnet. En sjov opgave, hvor det næsten var svært at begrænse sig til 4 versioner i 4 forskellige farve kombinationer.


Derefter gik vi over til at bruge alle bogstaver, som vi alle havde lavet og danne et ord med det. Igen i flere variationer og forskellige farvekombinationer.

Vi gik derefter tilbage til det ord vi startede med og laver nogle forskellige versioner af dem, med fonten Helvetica. Så nåede vi da også en hel masse her dag 3.


Dag 4. Her blev jeg bedt om at bruge en halv time, hvordan man med programmet Illustrator kan hente et billede ind og derefter "tegne" på det, og få et fedt grafisk udtryk. Jeg har for et stykke tid siden lavet et par plakater for Unibrew og deres nye mærke Fonti de Crodo, hvor vi her ville lave nogle posters i retro look, med Italiensk stemning. Jeg fandt nogle fine gamle billeder og begyndte at tegne dem op. Det tager lidt tid, men det giver et fedt udtryk.

Efter min halve time, som gæste "underviser", gik vi over til dagens opgave. En lille protest plakat, hvor vi selv fik lov til at vælge, hvad vi ville protestere over. Igen skulle vi bruge de elementer, som vi havde fra de forrige dage. Jeg tilføjede så lidt mere ind i min plakater, da jeg ikke fik læst "reglerne" helt rigtigt.


Næste opgave måtte vi så dykke ned i en stor billedbank, med gamle kunstværker og lignende, som der var fri rettigheder over. Så det var lidt som at arbejde med den grafik, fra de kendte Flying Cirkus med Monty Pythons. I love it!

Jep - jeg savner sgu at kommer til en masse koncerter! Fuck den Corona.


Dag 5. blev det hele rundet af med at lave plakater, hvor vi måtte lave hvad vi ville, dog med de elementer, som vi har brugt i løbet af ugen. Jeg brugte mit ord "Starter" igen og tænkte at et af udklippende lignede en mand der ligger i sengen eller ligge og forbløder. Så ordet "Starter" blev lidt til Hjertestarter - eller Starter på dagen, ud af sengen.


Den sidste plakat var bare en slags grafisk leg, hvor jeg tog de alle første papirklip og lavede et mønster med dem.


En meget spændende uge, hvor jeg i første omgang tænkte: "Det her kommer jeg aldrig til at bruge igen" - men jeg må æde det i mig igen. Det er bestemt noget jeg kommer til at bruge i fremtiden. Så tak til Klara for en god uge.

26 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle